Driftschef

​Til vores driftskontor i Glostrup søger vi en driftschef til at lede entrepriserne vedrørende indsamling af dagrenovation og genanvendelige fraktioner m.m. på Østerbro og Nørrebro.

Driftskontoret har den direkte ledelse af vores chauffører og behandler henvendelserne fra borgerne samt varetager den daglige kontakt til vores kontraktpart. Desuden er der en lang række administrative opgaver, der skal løses - såsom bemanding, ferieplaner, indkøb af arbejdstøj, tilsyn med arbejdets udførelse ude i marken, driftsmøder med kommunen samt opfølgning på nøgletal.

Du vil skulle lede et team, som foruden dig består af kørselsledere og øvrige medarbejdere tilknyttet til opgaveløsningen. Du vil have det overordnede ansvar for den daglige drift, og vil referere til selskabets ledelse.

Kvalifikationer

Vi søger en stærk personprofil med gennemslagskraft og økonomisk indsigt. Du har formentlig flere års erfaring som Entrepriseleder/Driftschef/Fabrikschef/Driftsleder eller lignende, og har stort kendskab til kontraktstyring og ledelsen af mange timelønnede. Du er stærk driftsmæssigt, herunder en god planlæg-ger. Erfaring med styring af kontrakter vundet via udbud, erfaring med samarbejde med kommuner samt erfaring fra renovationsbranchen vil være en fordel.

Desuden har du​

  • kendskab til disponering af mandskab og biler
  • erfaring med ledelse af timelønnede
  • kendskab til og erfaring med biler
  • indgående kendskab til overenskomstforhold
  • erfaring med samarbejde med kommuner
  • erfaring med ansættelser og afskedigelser af timelønnede
  • erfaring med løn indberetning
  • erfaring med budgetlægning og økonomi opfølgning
  • erfaring med Arbejdstilsynets regler og regulativer
  • indgående kendskab - gerne på superbruger niveau - til edb og programmerne i Office pakken, specielt Excel og databaser
  • kørekort til personbil - og gerne også til lastbil.

Vi tilbyder

Et spændende og selvstændigt job med masser af udfordringer i en virksomhed, hvor beslutningsfasen er kort. Gode faglige udviklingsmuligheder, engagerede og dygtige kolleger samt vilkår, som afspejler dine kvalifikationer.

​​

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Mads Frederiksen på tlf. 43 42 41 00 eller mobil: 28 45 80 37 for yderligere information.

Har du mod på spændende udfordringer, og er du entusiastisk, struktureret og fuld af energi, glæder vi os til at høre fra dig. Søg stillingen ved at sende din ansøgning, cv mm. til job@cityrenovation.dk. Mærk ansøgningen: Driftschef.

​​

Vi glæder vi os til at høre fra dig. 

Nye biler i København​

Hvissingevej 118 - 2600 Glostrup